Pernille Harder vandt danskeropgør i England

0
1344

3-0 sejr til Chelsea over Everton med Nicoline Sørensen og Rikke Sevecke. Everton fortsat på 5. pladsen i Womens Super League

Det blev Pernille Harder & Co., der vandt onsdagens danskeropgør i Womens Super League. Chelsea var på besøg hos Everton med Nicoline Sørensen og Rikke Sevecke i startopstillingen, og førerholdet kunne rejse hjem til London med en 3-0 sejr.

Pernille Harder scorede målet til 2-0 og var også tæt på at score det tredje mål, da hun headede over Evertons finske keeper Korpela. Keeperen fik dog drejet rundt og skovlet bolden væk fra stregen. Men i stedet landede bolden for fødderne af en fremstormende Melanie Leupolz, der uden problemer kunne cementere Chelseas sejr.

Kampen kunne have ført til flere mål. Everton havde chancer og Chelsea brændte et straffespark efter to minutter, takket være stor redning af Korpela i Evertons mål.
Med resultatet befæster Chelsea sin førsteplads, mens Everton fortsat er på femteplads.

Læs vores store interview med Evertons danske angriber Nicoline Sørensen:

Nicoline Sørensen stortrives i Everton: Det lever op til alt det, jeg havde håbet på