Tre klubber mødes til U11-turnering i Assens

0
2813
Assens U11-piger er klar til at møde Dalum og Vejle på søndag.

Assens FC arrangerer U11-stævne i den kommende weekend med Dalum IF og Vejle BK

På søndag den 22. september kl. 10-13 er Assens FC talentfulde U 11 pigetrup værter for en 8-mandsturnering på Rema 1000 Park i Assens, hvor de får besøg af Dalum IF og Vejle BK.

Dalum har Fyns største pigeafdeling, men har ikke så mange U 11 spillere, så de stiller med en del U 12 piger på holdet. Det samme gør Vejle, som har været venskabsklub med Assens FC pigerne igennem de sidste par år.

“Så det bliver spændende, om Assens FC små U 11 piger kan stå modstanden fra disse to gode hold på hjemmebanen,” skriver Assens FC i en pressemeddelelse.

Til at lede kampene, er dommer Peter Brix hentet ind. Købmand Torben Lorentzen fra Rema 1000 Assens sørger for frugt og juice, og Assens Bageri sponsorer frokostboller til pigerne efter stævnet, hvor den står social hygge for alle tre hold.

Assens FC stiller med følgende trup til kampene:
Ellen Larsen, Katrine Holm, Katrine Larsen, Olivia Alexsandersen, Martha Seerup, Marie Holm, Alma Jeppesen, Mathilde Christensen, Amalie Stensdal, Ella Dahlstrøm, Josephine Larsen.