Tre spillere kæmper om titlen som verdens bedste i 2014

0
1104
Nadine Kessler med prisen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller 2014. Foto: UEFA
Nadine Kessler med prisen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller 2014. Foto: UEFA
Nadine Kessler med prisen som Europas bedste kvindelige fodboldspiller 2014. Foto: UEFA

Nadine Kessler, Marta da Silva eller Abby Wambach?

Det er spørgsmålet, når titlen som verdens bedste kvindelige fodboldspiller 2014 skal uddeles ved den prestigefyldte Ballon d’Or-uddeling, der finder sted den 12. januar 2015 i Zurich.

10 spillere har været nomineret til titlen, og nu har en komite bestående af spillere, trænere og journalister valgt tre spillere, som skal dyste i finalen.

De tre spillere kommer fra Tyskland, Brasilien og USA. 26-årige Nadine Kessler er tysk landsholdsspiller og anfører for de tyske mestre og Champions League-vindere Vfl Wolfsburg. Hun blev i august kåret til årets bedste kvindelige fodboldspiller i Europa – en titel hun bl.a. fik med en stemme fra FODBOLD FOR PIGER, der var med i UEFAs dommerkomite.

28-årige Marta da Silva er brasilianer og verdens vel nok mest berømte kvindelige fodboldspiller. Hun er fem gange kåret til verdens bedste i årene 2006-2010 og har været nomineret ved de seneste afstemninger. I år bliver hun blandt andet fremhævet for have spillet en fremragende Champions League-finale for sin daværende svenske klub Tyresö.

Endelig er er amerikanske Abby Wambarc, der vandt titlen i 2012. Wambach fremhæves for en stærk sæson for  The Western New York Flash og for at have scoret  hele 14 mål i 16 landskampe for USA.

Kåringen finder sted samtidig med kåringen af verdens bedste mandlige fodboldspiller. Her er Christiano Ronaldo, Liponel Messi og Manuel Neuer finalister.