Fodbold for piger
Øens hold cup

Sofie Bredgaard sikrede B.93 pokalguld med hattrick

Kampen blev spillet i Ballerup Idrætspark.

Sofie Bruun Bredgaard scorede hattrick, da B.93 med en 3-1-sejr over Brøndby blev pokalmestre i U18 Øst-pokalturneringen:

Af Solveig Valbjørn

Der var lagt op til en spændende pokalfinale mellem B.93 og Brøndby, da de tirsdag aften skulle møde hinanden i Ballerup Idrætspark. De to hold kender nemlig hinanden godt, da de til dagligt kæmper i U18 DM Ligaen.

Kampen blev fløjtet igang klokken 19:30, og her var det Brøndby-pigerne der kom bedst fra start, da midtbanespiller Agnes Høybye bragte holdet i front efter kun 7 minutter spillet. B.93 svarede dog hurtigt tilbage, da Sofie Bredgaard udlignede 13 minutter efter til resultatet 1-1.

Men Sofie Bredgaard var ikke færdig med at score mål. Kort inde i anden halvleg var hun nemlig på pletten igen, da hun scorede til 1-2. Kun fire minutter senere fuldendte Sofie sit hattrick ved at sætte bolden i mål til slutresultatet 1-3.

Stort tillykke til B.93 U18 DM-piger med pokaltitlen, og til Brøndby med sølvmedaljerne!

You must be logged in to post a comment Login